Opskrift: Det gode mad!!

Tina har den sidste tid, første gang til min fødselsdag, kokkereret en rigtig lækker ret, som jeg bliver nødt til at dele med jer.

Ingredienser:

  • 1 squash
  • 1 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 5 gulerødder
  • ½-1 dåse kokosmælk
  • 1 rød peber
  • 3 forårsløg
  • 3-4 pk. nudler (de små portionsposer)
  • 300g kyllingfilet
  • 300g pillede rejer
  • Godt med karry
  • 1-2 spk. mangochutney

Tilbehør:

  • Kokosmel og peanuts

Sådan gør du:

Skær kyllingefilet i små tern, 1-2 cm store. Skær alle grøntsagerne i små stykker.

Svits karry og kylling. Hæld væden fra rejerne i en skål og hæld rejerne sammen med karryen og kyllingen.

Tag kødet af og hæld grøntsagerne i gryden, svitses godt.

Bland det hele sammen og kog det sammen med væden fra rejerne.

Evt. tilsæt lidt vand, så der er nok til at koge nudlerne i retten.

Smag til med salt og peber.

Server med drys af kokosmel og peanuts

Smoothie med bær, omega 3-6-9 og akaciehonning

Jeg har modtaget denne opskrift af en kær ven, men har endnu ikke haft muligheden for at teste den endnu. Den skulle være rigtig rigtig god.

  • En håndfuld bær (Man kan få sådan nogle gode frosne nogen i Netto, nogle gange til en rund 10′er)
  • ½ liter appelsinjuice
  • ½ liter soyamælk med vanille
  • 1 spsk. kold Udos Choice Omega 3-6-9 olie
  • 1 spsk. akaciehonning

Det hele hældes i blenderen og blendes til det har den rette, linde konsistens.

Mums!

Opskrift på Abehjerne!

Gloværdige facebook hjalp mig en aften – eller, det var jo selvfølgelig mine fantastiske venner, indfanget af fænomenet facebook – og gav mig svaret på mine bønner: Aftenens madlavningsidé, nemlig den lidet flatterende, men dog korrekt navngivne ret, Abehjerne. Den kan stort anbefales til både single fyre og til ruskomsnusk-retten til børnefamilien.

Læs resten

Anmeldelse: Restaurant Le Régal

Lørdag var jeg til generalforsamling i min fagforening. Om det var som tak for opmødet eller bare en god mulighed for lidt casual talk og netværking ved jeg ikke, men efter generalforsamlingen gik vi i samlet flok til Restaurant Le Régal i Grønnegade – og superhyggeligt var det. “Pampercirkulæret” blev desuden ikke brudt – der er et maksimum-beløb der må bruges ved sådanne udflugter, så den var go’ fin.

Læs resten