Kikkertoperation -> Lam arm

Yup, den er god nok, min højre arm var lam igår. Idag er den bare bundet ind og ret så ubrugelig. Jeg kørte, som de fleste ved, galt på motorcykel i august sidste år. Nu her igår mandag var jeg så inde og blive kikkertopereret, det er jo ikke alt man kan se med røntgenscanning. Det så ret godt ud. Den ‘menisk’ som han kaldte den, som jo ikke er en rigtig menisk, var fin og gummiagtig. Det var lidt som en trampolin, hehe.

Anywho, det starter med at jeg kommer ind på Sygehuset Tage Hansensgade hvor jeg bliver iklædt nogle meget sexede stykker klæde, beholder mine egne sko, men jeg skulle dog skifte sokker…  Meget mystisk. Jeg kommer ind på Opvågningsstuen, hvor jeg kommer i en liggestol. Herefter kommer anæstæsilægen Michael og en studerende-pige ind og fortæller mig lidt om, hvad han skal til, nemlig at lægge en blokade i min skulder, således at nerverne ikke kan mærke hvad der sker nede i armen. 

Jeg bliver ultralydsscannet og kan se min egen blodåre som tværsnit, lidt skægt. Der er ikke mange små grislinger derinde… (Sidste og første gang jeg så en ultralydscanning var min fars so-scannings-udstyr). Han giver mig så noget beroligende, og så går han ind og lægger bedøvelse rundt om nerverne i skulderen.

Der går så en halv times tid, og så kan jeg knapt røre fingrene, kun skuldermusklen er aktiv. Godt min arm er kommet i slynge, for kan slet ikke styre den. Skægt! Jeg for et skud mere nede ved albuen, for at den er helt død. Der går et kvarter mere, så kommer jeg ind på operationsstuen, nu med en fuldstændig lam arm.

Her bliver min arm fikseret i et stativ, så den er lodret op, og jeg får en afskærmning op, så jeg ikke kan se hvad de laver. I stedet kommer der en skærm op, så jeg kan følge med i, hvad Bo Læge kan se i kikkerten. Han går igang, og jeg kan se på skærmen, at min arm er tømt for blod og i stedet fyldt op med saltvand. Det ligner nærmest sådan en drypstenshule.

Der er sådan nogle udvoksninger derinde, lidt som sådan nogle søanemoner eller kumulusskyer. Det siger han er irritationsvæv, og grunden til at det har gjort lidt ondt. Til gengæld er selve brusken og, det han kalder for en menisk, men ikke rigtigt er det (den sidder jo i knæet), ser fin og gummiagtig ud, nærmest som en trampolin. Der er lidt revner, men det er ikke så alvorligt mener han.

Han klipper de dersens udvoksninger væk og gør rent. Det er surrealistisk at tænke sig, at han “svømmer” rundt inde i mit håndled og klipper i indmaden, men det gør han jo altså.

Han gør færdig og binder mig ind, og første gang jeg ser min arm igen, er den fint pakket ind i blød elastik-bandage. Jeg kommer ind i opvågningen igen, for er stadig godt dizzy. Jeg sidder derinde i tre kvarters tid, får lidt mad og lidt saftevand og hygger mig med et basserne-blad.

Alt i alt, endnu en fornuftig og professionel behandling på Århus Sygehus. Det gør mig glad for at betale min skat. I al den tid jeg var på hospitalet var der professionelle, men utrolig kærlige folk, der hjalp mig. Tak skal I have!

Nu kan jeg så gå med den her bandage i 2-3 uger, og om en måned skal jeg ind til kontrol igen. Og så om et halvt års tid er det så den anden arms tur. Og for the record, så var det der faktisk gjorde mest ondt, var da jeg skulle have plastret der holdt droppet på den anden hånd, fast… De kunne altså godt lige have barberet den hånd også, nå!

Hele dagen da jeg kom hjem, igår mandag, var det som at gå med et kæledyr på armen. Den var jo følelsesløs og varm pga. bedøvelsen (den bliver åbenbart varm af bedøvelsen), så man ku gå rundt og kæle med sig selv. Speciel fornemmelse. Efter en lur på sofaen, begyndte jeg så småt at kunne mærke fingrene henaf 20-tiden, og da jeg gik i seng ku jeg så småt begynde at bruge musklerne i over og underarm.

I dag gør selve leddet dog ret ondt, selvom jeg er på ibuprofen og paracetamoler. Håber det bliver bedre om nogle dage… 

Jeg vil rigtig gerne have besøg, og gerne af en der kan lave lidt mad til os begge to. Jeg skal nok betale for maden, men jeg kan ikke rigtigt selv bære den. Kunne det ikke være hyggeligt med en mad-date, evt. med en film bagefter?

Lad mig høre hvad du synes, skriv en kommentar: