Fede oplevelser deles

Opdateret!

Har du lyst til at bruge din sommer på at arbejde for en god sag (at forbedre vilkårene for personer med muskelsvind) og samtidig få nogle fantastiske oplevelser ud af det?

Med Det Grønne Crew (udtales Kræw) har du muligheden for at kombinere et fantastisk venskab med uendeligt mange mennesker med spændende og udfordrende opgaver der slår enhver “aktiv ferie”… Jeg er selv med hvert år, fordi jeg simpelthen ikke kan lade være og ikke kan undvære det.

Arbejdet er ulønnet, men til gengæld får du oplevelser for livet, lidt tshirts til at arbejde i, gratis transport til og fra arrangementerne samt fri mad og drikke (også af den alkoholiske slags) ;)

Mulige arrangementer man kan hjælpe på, er bl.a.

  • Roskilde Festival
  • Grøn Koncert
  • DR Slotskoncerter
  • Evt. mindre arrangementer

Mulighederne for at hjælpe fordeler sig ud på vidt forskellige opgaver så som:

  • Produktion og salg af fødevarer
  • Fadøl
  • Hajn (opsætning og nedtagning af “festivalhegn” på Grøn Koncert)
  • Tældt (tilsvarende for telte til boderne m.m.)
  • Lydhold
  • Scenekræw (dem der sætter kunstnernes udstyr på scenen)
  • Op/Ned/Multi (Opbygning og/eller nedtagning af selve scenerne)
  • samt meget mere

Grunden til at jeg lige reklamerer nu, er at der netop på torsdag og på næste torsdag, dvs. 20. og 27. november, er en “introaften” i hhv. Slagelse og København, hvor en masse dejlige mennesker gerne vil sige hej og fortælle lidt mere om hvad det hele handler om. I er naturligvis også altid velkomne til at spørge mig, hvis der skulle være noget I gerne vil vide. Kom frisk, vi bider ikke… :D

Tid og Sted:

Slagelse 20. november
Slagelse central bibliotek
Stenstuegade 3
4200 Slagelse

København 27. november
Cafeen i Nikolaj Kirken
Nikolaj Plads 12
1067 København

Begge aftener starter kl. 17.00

3 tanker om "Fede oplevelser deles"

  1. Per Koustrup

    Oh well… godt at se din post nu… jaja. Grenå – Århus 7 min. det burde da kunne nåes….

    Hvis man stadig er interesseret i at deltage, men ikke lige nåede intro dag, er det så muligt?

Lad mig høre hvad du synes, skriv en kommentar: