Få Windows Stifinder til at starte i Computer

Hvis du starter Windows Stifinder ved at finde den i Tilbehør eller ved at have den pinned til Taskbaren eller Startmenuen, lander du som standard i Libraries-mappen, hvilket også kan være ganske fornuftigt for de fleste.  Men, hvis du, som jeg, har flere diske, og bruger mappen Computer som udgangspunkt, når du skal finde filer på dine diske, kan det være rart, at Windows Stifinder starter her.

Det kan du faktisk få den til!

Windows Stifinder

  1. Højreklik på Windows Stifinder, hvor end du har den (i taskbaren, i startmenuen eller på Skrivebordet) og vælg Egenskaber/Properties
  2. I Target-feltet (jeg ved ikke lige, hvad det hedder på dansk) tilføjer du, så der står følgende:
    %windir%\explorer.exe /n,/e,::{20D04FE0-3AEA-1069-A2D8-08002B30309D}
  3. Tryk OK

Windows Stifinder EgenskaberDer kan stå %windir% eller %systemroot%, det er omtrent det samme og henviser til samme mappe. Det vigtige er GUID-koden, der henviser til Computer-mappen.

Hvis du hellere vil starte op i Documents-mappen, bruges denne target-værdi: %SystemRoot%\explorer.exe /n,::{450D8FBA-AD25-11D0-98A8-0800361B1103}

Windows Stifinder EgenskaberHvis du, af uransaglige årsager, ønskede altid at starte op i Papirkurven, skulle du indsætte denne target-værdi: %SystemRoot%\explorer.exe /E,::{645FF040-5081-101B-9F08-00AA002F954E} – men du har det ikke fra mig :-)

Ekstra tip: Du kan komme til Windows Stifinder og starte i Computer, ved at taste Wintast+E.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *