Jeg har tidligere skrevet om reklamer på nettet og hvilket irritationsmoment, det nogle gange er. Jeg har fuld forståelse for, at ejerne af hjemmesiderne skal tjene penge på at give os gratis indhold – men der må altså være en grænse for, hvor irriterende, reklamerne skal være.
Jeg må have fået slået min Adblock Plus fra, fordi da jeg klikkede ind en artikel på jp.dk, blev jeg mødt af følgende syn. De har tilføjet et kæmpe topbanner/billede ovenpå deres ellers godt tilrammende reklameopsætning. Man kan ikke engang se overskriften på artiklen, på min ellers store skærmopløsning!
På med Adblock Plus igen, og wupti, så kan man faktisk læse artiklen. Bemærk øverst til højre, Adblock Plus har blokeret 21 elementer på siden. Enogtyve!
Hvordan får jeg også fjernet irriterende reklamer?
Du installerer et plugin til din browser kaldet Adblock Plus. Dette gøres således i Google Chrome (som jeg også gerne vil anbefale, fremfor f.eks. Internet Explorer):
- Gå i menuen øverst til højre:
- Vælg More tools, Extensions:
- Nu er du kommet ind på Extensions-siden:
- Scroll ned i bunden og klik på Get more extensions:
- Søg øverst til venstre efter “Adblock Plus” (ignorer mulighederne der kommer frem) og tryk enter:
- Nu fremkommer en resultatliste. Øverst er Apps, scroll lidt ned hvor du finder Extensions. Find nu den Adblock Plus, der kommer fra adblockplus.org. Der er flere efterligninger, ligesom ABP også er en videreudvikling, men jeg vil anbefale ABP. Klik på den blå knap til højre:
- Bekræft, at du vil tilføje Adblock Plus som extension i din browser:
- Der kommer nu et rødt ABP-ikon frem øverst til højre, med en lille besked:
- … og der kommer også en side frem med information omkring Adblock Plus. De vil gerne tilskynde til, at websiderne viser reklamer, der ikke er irriterende. Derfor bliver reklamer, der følger visse guidelines, vist som standard. Hvis du gerne vil have, at alle reklamer bliver fjernet, så klik på “disable” i nedenstående billede:
- Så kommer du ind i indstillingerne for Adblock Plus. Det eneste du skal se på, er nede i bunden, hvor der står “Allow some non-intrusive advertising”. Her fjerner du markeringen i checkboksen. Du kan lukke fanebladet igen.
- Adblock tilbyder nogle sikkerhedsmuligheder, udover at fjerne irriterende reklamer. Jeg vil anbefale at slå dem alle tre til.
- Malware Blocking advarer dig (ligesom Chrome), hvis du er på vej ind på et webadresse, som er kendt for at have farligt indhold.
- Remove Social Media Buttons fjerner, som navnet siger, knapper for sociale medier. Udover, at de kan gøre sideindlæsning langsommere, så tracker knapperne dig også fra side til side, så f.eks. Facebook ved, at du har været inde på kigge på en bluse på hm.com og derefter gik til zalando og købte en anden trøje.
- Disable Tracking gør det samme. Alle sider kan lægge cookies på din computer, ikke bare sociale medie-knapper, og på den måde holde øje med din gøren og laden på nettet. Det betyder ikke, at cookies er en dårlig ting – det er bl.a. det, der gør, at du kan vælge “husk mig” i login-bokse, hvilket jo er smart nok. Men du kan slå tracking fra, ved at lade ABP slette tracking coockies fra din browser.
Visse sider er trætte af Adblock Plus og andre reklamefjernere, hvorfor de aktivt går ind og gør indholdet utilgængeligt, hvis de kan se, at man bruger reklamefjerner. Du kan nemt frakoble ABP for en bestemt side, ved at klikke på det røde ABP-ikon øverst til højre og så klikke på “Enabled for this site”. Nu vil ABP være frakoblet for denne side nu og i fremtiden, indtil du tilkobler den igen på samme måde.
Jeg håber du har nytte af denne lille guide. Skriv endelig i boksen herunder, hvis du har kommentarer.
Hej Svend – er det nogenlunde det samme på firefox? Kom nemlig engang til at hente den falske add blocker og så var helvede ellers løs, med en masse spam ord og reklamer over det hele!!
Hej Lene ;-) Jeg har ikke lige undersøgt det, men man kan nok se firmaet der har lavet udvidelsen, og det skal så være adblockplus.org. Tak for “anekdoten” om, hvad der kan ske, hvis man vælger den forkerte udvidelse. Ligesom alle andre steder på nettet, er der mennesker der forsøger at narre dig, og det er ikke altid lige til at se at der er fusk.
Mvh Svend
Hej Svend..
Jeg har samme problemer med mine svigerforældres computere, og jeg har installeret Adblock Plus på dem begge to, men den pupper stadig op med silhuetterne fra de reklamer som den blokerer.
Hilsen Thomas
Hej Thomas.
Det er underligt, hos mig plejer den bare at være blank. Hvilke sider ser du silhuetter fra? Men det er klart, at hvis siden viser en rammer eller lign., rundt om, og så loader reklamer inden i den, så bliver rammen også vist. Og Adblocking er ikke bare noget man sætter op på andre folks computere – de bliver nødt til lige at blive instrueret i, at hvis noget ikke ser helt rigtigt ud, så skal man lige prøve at deaktivere adblockeren. Det gør Adblock Plus meget nemt ved to klik for den bestemte side.
Mvh Svend
Der findes et alternativ til AdBlock og AdBlock Plus, som både loader hjemmesider hurtigere og som er lettere at sætte op. NoAd.dk virker på alle devices / computere som bruger TCP/IP, man skal blot bruge NoAd’s DNS servere.. På windows klienter findes der et lille program der kan skifte dine DNS indstillinger automatisk. Du kan også gøre det manuelt i din router eller direkte på din klient computer / device. Du kan læse mere på http://NoAd.dk
For god ordens skyld skal jeg lige nævne at jeg er medejer af NoAd.
@Sven hvis du skulle få lyst til at anmelde vores service ville vi blive utroligt glade
Hej Jan
Det lyder da sådan set meget smart! Men hvis man nu f.eks. sætter det op i routeren, så alle på netværket slipper for reklamer, hvad gør man så på de sider, hvor de har “adblock-blokkere” eller hvor layoutet knækker uden reklamerne, og man skal deaktivere sin adblocker?
Mvh Svend
Hej Svend, jeg har endnu ikke mødt en hjemmeside hvor de har kunne detektere at man brugte NoAd, men du har ret hvis man løber ind i sådanne en, så bliver man nød til at bruge en anden DNS server midlertidigt. Med det program man kan downloade fra https://NoAd.dk kan man trykke fortryd for at skifte til Googles DNS servere, programmet resetter automatisk ens DNS cache, så hjemmesiden burde virker efter en reload (CTRL+F5)
Hej Jan. Uden at være ekspert i ad-detection, er det så ikke noget kode, der henter noget id fra deres ad-server, og hvis dette ikke lykkes, er der ingen penge til siden, der viser reklamerne? Jeg undrer mig derfor over, hvis jeres løsning fungerer, hvor andres ikke gør?
Hvordan fungerer http://www.jp.dk?
Ah, naturligvis – selvom netværket kører én dns-opsætning, kan man jo godt ændre den maskin-lokale dns-opsætning. I see…
Hej Svend, http://www.jp.dk virker fint her hos mig, og helt uden ads. Men du har ret, man kan godt lave en løsning der viser en blank side til brugerne hvis deres ads ikke blev loadet. Men jeg tror man undgår at implementere det på den måde for at undgå at alle brugere ser blanke sider når der ikke kan skabes forbindelse til reklameudbyderen, i forbindelse med service eller DDOS.
Hej Jan. Hvis du prøver at afkoble dig NoAd og så med en Chromebrowser med AdblockPlus går på http://www.jp.dk, vil du se hvad jeg mener. jp.dk tillader ikke brug af adblocker, de må kunne detektere det på en eller anden måde. Men din løsning virker så bedre på det punkt. Smart :-)
Hej Svend. Ja jeg har i flere tilfælde oplevet at adblock plus og andre adblockere bliver detekteret, bl.a. også af dagens.dk. Forskellen på vores service og de andre må ligge i man vi slet ikke tillader klienten at kommunikere med reklameudbyderen og de andre adblockere “kun” undlader at loade reklame objekterne.