Forfatterarkiv: Svend Koustrup

Hvordan stopper jeg Windows fra at gå i standby kort tid efter jeg låser computeren?

Jeg har sat min computer til aldrig at gå i standby, så længe den er sluttet til strøm, fordi jeg ikke ønsker, at den afbryder hvad end, jeg har gang i, bare fordi jeg ikke lige er ved computeren. Men når jeg trykker Win-L for at låse, fordi jeg lige skal hente en kop kaffe eller lign., så er computeren gået i standby så snart jeg er tilbage efter få minutter. Det er da irriterende!

Det viser sig, at der er en skjult indstilling, der gør lige præcis dette. Hvis du selv vil styre, hvor lang tid der går, fra man låser Windows til den går i standby – eller helt deaktivere dette – så læs videre herunder.

Læs resten

Hvordan viser jeg DataTable ColumnNames i en WPF ComboBox?

Denne artikel omhandler it-udvikling i C#.NET WPF

Det er let at finde eksempler på at binde et DataGrid med et DataTable, og der findes også eksempler på at binde en ComboBox med fx værdierne i en kolonne i et DataTable, men mit behov, nemlig at liste selve kolonnenavnene fra et DataTable i en ComboBox, så man kan vælge en bestemt kolonne fra fx et nærtstående DataGrid, det har været lidt svært at finde. Det viste sig, at løsningen var såre simpel, og nu skriver jeg denne artikel, så jeg selv kan finde det, næste gang jeg skal bruge dette. Måske du har fundet denne side via Google? Du skal være velkommen til at skrive i kommentarerne i bunden.

I dette eksempel har jeg i min ViewModel følgende property:

private DataTable gridInputData;
public DataTable GridInputData
{
  get { return gridInputData; }
  set { gridInputData = value; NotifyPropertyChanged(); }
}

Læg mærke til NotifyPropertyChanged() i setteren. Jeg vil ikke forklare dette pattern her, der findes masser af eksempler på dette på nettet.

Et sted i min load-rutine henter jeg noget data (i dette tilfælde fra en Excel-fil) og gemmer det første DataTable ned i min ViewModel property.

DataSet dataset = edr.Load(filepath);
vm.GridInputData = dataset.Tables[0];

Når dette sker, bliver ComboBoxen i XAML’en herunder automatisk udfyldt.
Mit issue, som jeg ikke lige kunne finde et færdigt eksempel på, var, at jeg kunne lave GridInputData.Columns. Jeg troede jeg skulle bruge en særlig parameter på bindingen for at nå til Columns, men almindelig dot-notation er altså nok.


<ComboBox x:Name="cmbVariantColumn" 
          ItemsSource="{Binding GridInputData.Columns}" 
          DisplayMemberPath="ColumnName"/>

Og så fungerer det, yeay!

Hvordan åbner jeg en CSV-fil med store tal i Excel uden de bliver vist som Scientific Notation – og hvordan gemmer jeg uden at miste præcision?

Her kommer endnu et nørde-indlæg. Alle der har arbejdet med CSV-filer med store tal, fx stregkoder eller anden identifikation, har oplevet, at når man åbner filen i Excel, så vises cellerne på en (for de fleste) underlig måde. Og skulle man formaste sig til at gemme sine ændringer, vil man på et tidspunkt se, at de mindst betydende cifre i tallene nu er lavet om til 0’er. Frustrerende? Læs videre her.

Læs resten

Hvordan logger jeg alle ændringer af stored procedures i SQL Server

Okay, dagens indlæg er nok specifikt rettet mod folk, der arbejder med SQL Server på en arbejdsplads. 

Har du brug for at kunne se, hvem der har ændret fx en stored procedure (SP), kan du aktivere denne Database Trigger på din database. Dette vil logge alle strukturelle ændringer på tabeller, view, triggers, procedurer og funktioner.

Læs resten

Hvordan laver jeg et WordPress Child Theme?

Hvorfor skal jeg bruge et child theme?

Hvis du vil lave kodeændringer i dit WordPress-tema, skal du lave et child theme, eller “undertema”. Årsagen hertil er, at hvis du laver ændringer direkte i et kendt tema, og forfatteren til temaet laver opdateringer til det, så vil det overskrive dine ændringer – spildt arbejde. Vi gider ikke spildt arbejde, så vi laver et child theme.

Du kan finde lange, forklarende opskrifter til dette på nettet, men herunder giver jeg en helt kort opskrift.

 

Læs resten

Søg med Google i Chrome indenfor det sidste år

Jeg arbejder med programmering og teknologi, så jeg søger ret tit på Google efter tech-relaterede ting – og så er det altså ikke så relevant med søgeresultater, der er flere år gamle.

Efter endnu en gang at være gået igang med en løsning, som viser sig at være uddateret, blev jeg irriteret nok til at lave en hurtig google-søgning efter, om man da ikke kunne gøre, så Google Search som standard søgte på en bestemt tidsperiode, i stedet for, at man selv skal sætte den hver gang. Og minsandten! Det er der kommet følgende guide ud af:

Læs resten

Brug internationale email-prefixes (RE, FWD…) i stedet for lokaliserede (SV, VS…)

Hvis du har en lokal (ikke-engelsk) version af Outlook, så har Microsoft været så ‘venlig’ at oversætte forkortelserne for prefixet, når man besvarer (RE:) eller viderestiller (FWD:) mails.

Udover at ikke-dansk-talende vil undre sig over, at der står “SV” i starten af en besvarelse, så kan nogle mail-klienter ikke finde ud af det, og når brugeren så besvarer en mail, der starter med SV, så putter den RE foran igen. Der skal ikke mange besvarelser til, før emnefeltet bliver helt ulæseligt.

Derfor skal du (ja, dig!) sætte din egen Outlook (også på arbejdet!) op til at bruge internationale prefixes. Det gør du på følgende måde:

Læs resten