Winamp Smart Titles mht. musikalbums med forskellige artister!

Til dig, der stadig bruger Winamp (jeg hylder dig!), har jeg forfattet en mindre genistreg, hvis jeg selv skal sige det … Winamp Smart Titles mht. musikalbums med forskellige artister!

Og til dig, der ikke aner, hvad Winamp er, så er det alle tiders bedste musikafspiller til Windows! Du kan hente den gratis herfra: www.winamp.com (Se i øvrigt under i øvrigt nederst på siden)

Advarsel: Dagens blogindlæg er af de lidt mere nørdede, men bær over med mig.

I Preferences|Title skrives formlen for, hvordan mediefilens navn skal vises i display og playliste. Som standard bruges dette format: [%artist% - ]$if2(%title%,$filepart(%filename%) der viser: “[Artistnavn, hvis det findes – ][Titlen, hvis den findes, ellers filnavnet]”

Jeg vil gerne have albumnavnet med, så jeg kan se i playlisten, hvis det er et album, jeg er ved at lytte til. Det er nemt nok, det er bare at sætte [%album% - ] ind også, som betyder “[Albumnavn, hvis det findes – ]”.

Nu kommer genistregen snart.

Hvis et albums lydfiler har forskellige artister, og albummet har en album-artist og så hvert nummer har nummerets artist, vil ovenstående sætte de forskellige artister forrest, hvilket vil gøre, at albumnavnet ikke vil stå over hinanden på de forskellige numre.

Jeg har derfor lavet denne formel

$if2(%albumartist%,%artist%) - [%album% - ]$if(%albumartist%,$IfStrEqual2(%artist%,%albumartist%,,%artist% - ),)$if2(%title%,$filepart(%filename%))

Altså: “[Hvis der er en album-artist, så skriv den, ellers skriv artisten – ][Albumnavnet, hvis det findes – ][Hvis der er en albumartist, så hvis artistnavn og albumartistnavn ikke er det samme, så skriv ‘artistnavn – ‘][Titlen, hvis den findes, ellers filnavnet]”

Jeg har også denne, der gør det samme, men sætter artistnavnet som postfix til titlen som ” by <artistnavn>”:

[$if2(%albumartist%,%artist%) - ][%album% - ]$if2(%title%,$filepart(%filename%))$if(%albumartist%,$IfStrEqual2(%artist%,%albumartist%,, by %artist%),)

 

I øvrigt

Winamp har været ved at blive lukket ned, men er på vej til at blive reddet. De nye ejere er lige nu ved at fjerne licenseret kode, men de har stadig nogle ældre versioner liggende. Kernefans vil også mene, at det er de gamle versioner, der er bedst :-)

Og ja, også dette blogindlæg henvender sig til en meget snæver målgruppe. Primært mig selv. Og det er nok i virkeligheden også hvad denne blog er til; mit eget lille opslagsværk til ting jeg finder ud af, og er der andre, der kan bruge det, fedt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *