Det har irriteret mig siden jeg installerede og brugte Google Chrome som primær browser, at når jeg klikker på et mailto-link, åbner mit gamle mailprogram Windows Live Mail med et Ny meddelelse-vindue. Google’s svar er at installere Google Notifier og næ – det vil jeg fakkertalt ikke. (Princip – Det er en indbygget Windows-feature, det skal jeg ikke have et ekstra program til at styre…)Jeg har endelig fundet en løsning der virker, og den vil jeg da gerne dele med jer:
- Find først stien til “Gmail via chrome.exe” (Google Chrome-browseren):
- Højreklik og vælg Egenskaber på et link til Gmail (på skrivebordet eller i Hurtig Start i proceslinjen). Har du ikke et link til Gmail, så se her hvordan du opretter programgenveje (åbner i nyt vindue).
- Kopier (Ctrl-C) indholdet af feltet Destination
- Ret MailTo-linkhandleren så det er Google Chrome og Gmail der åbner links:
- Åben et mappevindue (Wintast+E (Wintast er tasten med flaget mellem Ctrl og Alt))
- Vælg menuen Funktioner, Mappeindstillinger
- Vælg fanebladet Filtyper
- Scroll ned til filtypenavnet (INGEN) og filtypen URL:MailTo Protocol
- Klik på knappen Avanceret
- Klik på Handlingen open og vælg Rediger
- Indsæt stien til Google Chrome (Ctrl+V) som du fandt i første trin.
- Indsæt #compose til sidst i stien, så Gmail ved, at du vil sende en ny email:
(...)\chrome.exe --app=https://mail.google.com/mail#compose
På min computer ser stien således ud: (Bemærk: Du kan IKKE bruge nedenstående linje, medmindre din brugerkonto hedder Svend…)"C:\Documents and Settings\Svend\Lokale indstillinger\Application Data\Google\Chrome\Application\chrome.exe" --app=https://mail.google.com/mail#compose
Først stien til Chrome, som startes op. Dernæst den adresse, som Chrome skal åbne. Prefix’et “- -app=” foran adressen fortæller Chrome, at den skal åbne adressen som en programgenvej, dvs. i sit eget vindue uden værktøjs- og adresselinje.
Jeg bruger Google Apps Gmail som mail?
Hvis dit Google login er et Google Apps-login, vil din programgenvejs link til Gmail være anderledes end ovenfor nævnt.
Istedet for:
--app=https://mail.google.com/mail#compose
bruges:
--app=https://mail.google.com/a/DOMÆNE#compose
hvor du indsætter dit eget domæne, f.eks. svendk.dk i stedet for DOMÆNE
Min fulde sti hedder: (Din kan se anderledes ud)
"C:\Documents and Settings\Svend\Lokale indstillinger\Application Data\Google\Chrome\Application\chrome.exe" --app=https://mail.google.com/a/svendk.dk#compose
Opret programgenveje til Google Gmail
Har du ikke et link til Gmail så skal du først have lavet en programgenvej:
- Åbn gmail.com i Google Chrome
- Via værktøjsmenuen (øverst til højre) vælges Værktøjer og Opret programgenveje
- Vælg hvor du vil have programgenveje og tryk Opret