Jeg starter Visual Studio mange gange om dagen. For at sikre, at den har lov til de ting, jeg bruger den til, starter jeg den altid som administrator. Men UAC-dialogen, der spørger, om et program har lov til at køre som administrator, den er træls at skulle trykke på hele tiden. Omvendt skal man heller ikke slå UAC helt fra på sin maskine. Hvad kan man så gøre? En måde at gøre det på, er at oprette en Task Scheduler-opgave og så en genvej, der starter denne opgave.
Læs restenKategoriarkiv: Computertips
Hvordan viser jeg en potential scam-email i Gmail som tekst uden at åbne den?
Du bruger Gmail, og du har modtaget en email, der ser ud til at komme fra et firma eller organisation, som du har tillid til. Du er dog i tvivl om ægtheden af emailen og ønsker ikke at åbne emailen i din webbrowser.
Når du åbner en email i Gmail, kan du i menuen med de tre prikker i højre side, over emailen, vælge Show original. Dette åbner emailen i tekst-visning, der viser den rå tekst og kode bag emailen, uden risiko for scripts og billeder og andet, der kan udnyttes af afsenderen.
Denne mulighed er dog ikke umiddelbart tilgængelig før du åbner emailen. Ønsker du ikke at åbne emailen, kan du i stedet højreklikke på emailen i Inbox-listevisningen og vælge Forward as attachment. Samme mulighed har du i More-menuen, hvis du forinden sætter markering på mailen.
Dette åbner en ny email med den valgte email som vedhæftning. Hvis du nu klikker på vedhæftningens link, så bliver den valgte email downloaded som .eml-fil.
Nu kan du vha. fx Notepad eller anden simpel teksteditor, åbne .eml-filen (fra din Downloads-mappe) i ren tekst-visning uden nogen risiko.
Du bør dog sikre dig, at du ikke dobbeltklikker på .eml-filen, efter du har downloadet den, da dette kan åbne filen i et installeret email-program, og dette vil udgøre en væsentlig større sikkerhedsrisiko end blot at åbne mailen inde fra Gmail.
Hvordan stopper jeg Windows fra at gå i standby kort tid efter jeg låser computeren?
Jeg har sat min computer til aldrig at gå i standby, så længe den er sluttet til strøm, fordi jeg ikke ønsker, at den afbryder hvad end, jeg har gang i, bare fordi jeg ikke lige er ved computeren. Men når jeg trykker Win-L for at låse, fordi jeg lige skal hente en kop kaffe eller lign., så er computeren gået i standby så snart jeg er tilbage efter få minutter. Det er da irriterende!
Det viser sig, at der er en skjult indstilling, der gør lige præcis dette. Hvis du selv vil styre, hvor lang tid der går, fra man låser Windows til den går i standby – eller helt deaktivere dette – så læs videre herunder.
Læs restenHvordan viser jeg DataTable ColumnNames i en WPF ComboBox?
Denne artikel omhandler it-udvikling i C#.NET WPF
Det er let at finde eksempler på at binde et DataGrid med et DataTable, og der findes også eksempler på at binde en ComboBox med fx værdierne i en kolonne i et DataTable, men mit behov, nemlig at liste selve kolonnenavnene fra et DataTable i en ComboBox, så man kan vælge en bestemt kolonne fra fx et nærtstående DataGrid, det har været lidt svært at finde. Det viste sig, at løsningen var såre simpel, og nu skriver jeg denne artikel, så jeg selv kan finde det, næste gang jeg skal bruge dette. Måske du har fundet denne side via Google? Du skal være velkommen til at skrive i kommentarerne i bunden.
I dette eksempel har jeg i min ViewModel følgende property:
private DataTable gridInputData;
public DataTable GridInputData
{
get { return gridInputData; }
set { gridInputData = value; NotifyPropertyChanged(); }
}
Læg mærke til NotifyPropertyChanged() i setteren. Jeg vil ikke forklare dette pattern her, der findes masser af eksempler på dette på nettet.
Et sted i min load-rutine henter jeg noget data (i dette tilfælde fra en Excel-fil) og gemmer det første DataTable ned i min ViewModel property.
DataSet dataset = edr.Load(filepath);
vm.GridInputData = dataset.Tables[0];
Når dette sker, bliver ComboBoxen i XAML’en herunder automatisk udfyldt.
Mit issue, som jeg ikke lige kunne finde et færdigt eksempel på, var, at jeg kunne lave GridInputData.Columns. Jeg troede jeg skulle bruge en særlig parameter på bindingen for at nå til Columns, men almindelig dot-notation er altså nok.
<ComboBox x:Name="cmbVariantColumn"
ItemsSource="{Binding GridInputData.Columns}"
DisplayMemberPath="ColumnName"/>
Og så fungerer det, yeay!
Hvordan laver jeg et WordPress Child Theme?
Hvorfor skal jeg bruge et child theme?
Hvis du vil lave kodeændringer i dit WordPress-tema, skal du lave et child theme, eller “undertema”. Årsagen hertil er, at hvis du laver ændringer direkte i et kendt tema, og forfatteren til temaet laver opdateringer til det, så vil det overskrive dine ændringer – spildt arbejde. Vi gider ikke spildt arbejde, så vi laver et child theme.
Du kan finde lange, forklarende opskrifter til dette på nettet, men herunder giver jeg en helt kort opskrift.
Deaktiver Windows 10 “swipe”-velkomstskærmen og gå direkte til loginskærmen
Er du træt af at skulle swipe velkomstskærmen væk for at komme til loginskærmen, når du kommer til din computer – hvad enten det er når du starter computeren, eller hvis du har låst den for at gå væk fra den – så er her, hvordan du skal gøre, for at deaktivere velkomstskærmen.
Windows 10 låseskærm slukker skærmen efter 60 sekunder
Hvis du oplever, at din skærm slukker efter 60 sekunder, når du låser Windows og går fra den, selvom dine normal standby-opsætning giver længere tid, så har jeg et fiks til dig.
Søg med Google i Chrome indenfor det sidste år
Jeg arbejder med programmering og teknologi, så jeg søger ret tit på Google efter tech-relaterede ting – og så er det altså ikke så relevant med søgeresultater, der er flere år gamle.
Efter endnu en gang at være gået igang med en løsning, som viser sig at være uddateret, blev jeg irriteret nok til at lave en hurtig google-søgning efter, om man da ikke kunne gøre, så Google Search som standard søgte på en bestemt tidsperiode, i stedet for, at man selv skal sætte den hver gang. Og minsandten! Det er der kommet følgende guide ud af:
Brug internationale email-prefixes (RE, FWD…) i stedet for lokaliserede (SV, VS…)
Hvis du har en lokal (ikke-engelsk) version af Outlook, så har Microsoft været så ‘venlig’ at oversætte forkortelserne for prefixet, når man besvarer (RE:) eller viderestiller (FWD:) mails.
Udover at ikke-dansk-talende vil undre sig over, at der står “SV” i starten af en besvarelse, så kan nogle mail-klienter ikke finde ud af det, og når brugeren så besvarer en mail, der starter med SV, så putter den RE foran igen. Der skal ikke mange besvarelser til, før emnefeltet bliver helt ulæseligt.
Derfor skal du (ja, dig!) sætte din egen Outlook (også på arbejdet!) op til at bruge internationale prefixes. Det gør du på følgende måde:
Visual Studio 2015: Mine indstillinger
Jeg bruger Visual Studio dagligt. Ligesom med Windows, stiller jeg på Visual Studios små skruer, så den spinder præcis som jeg vil have det. Her på denne side vil jeg forsøge at huske at skrive ind, når jeg laver nogle ændringer, som jeg også skal huske næste gang jeg starter med en nyinstalleret Visual Studio. Kom derfor igen for at se evt. tilføjede tips.